Det kan betale sig at simulere. Underviser Henrik Brink fortæller, hvordan et praksisnært og motiverende forløb med SIMU bidrager til elevernes uddannelse og forståelse.

Det kan betale sig at simulere
SIMU Centers systemer er et fantastisk værktøj til at koble den teoretiske undervisning sammen med den virkelighed, eleverne møder, når de ansættes i en virksomhed.

"I et virtuelt computer-samfund får eleverne i grupper ansvaret for hver deres virksomhed, hvor de står for alt fra indkøb og varelager til markedsføring, bogføring og momsregnskab. Her får de brug for alt det, de har lært - og mere til" fortæller IBC-underviser Henrik Brink.

Et SIMU-forløb viser behovet for at besidde mange kompetencer, også ikke-boglige. "En af de ting, der er sjovest at observere, er forskellen på elevernes tilgang til SIMU." Men uanset om eleven er mere eller mindre boglig, er det et forløb, der ender med, at begge typer elever lærer rigtig meget - de kommer bare derhen på forskellig vis.

SIMU som omdrejningspunkt
SIMU-forløbet kombinerer fag som dansk, erhvervsøkonomi, afsætning og organisation, og skaber en helhed og et omdrejningspunkt for eleverne, så de oplever en fuld sammenhæng i uddannelsen.

Henrik Brink er ikke i tvivl om SIMUs vigtighed i uddannelserne og ser et endnu større behov fremadrettet: "Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil få elever, som har endnu mere brug for at stå i de konkrete problemstillinger, før de forstår, hvad de skal bruge fag-undervisningen til. Og der er SIMU helt sikkert et rigtig godt bud på, hvad der kan gøre en forskel for de elever."

Læs hele artiklen her

 
betalerSigAtSimulere artikel