SIMU-konceptet uddanner sundhedsservicesekretærer
SIMUCENTER har føjet endnu et produkt til de læringsværktøjer, som anvendes på en række uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om uddannelsen som sundhedsservicesekretær, der retter sig mod en række service-funktioner inden for sundhedssektoren.
SIMU-konceptet, der bygger på praksis i et dynamisk læringsmiljø, har siden 2005 været anvendt som en del af uddannelsen af sundhedsservicesekretærer. Da eleverne arbejder under betingelser, der stort set er identiske med de forhold, der gælder på deres kommende arbejdspladser, skaber det hurtige resultater og motivation.
Ideen til casen opstod, da det stod klart at en stor del af uddannelsesplanen for sundhedsservicesekretærer indebærer administrative funktioner. Disse funktioner indgår i en helhed, som bedst skabes og forstås i et læringsmiljø som SIMU. Den kommende sundhedsservicesekretær bliver sekretær i sin egen klinik. I denne klinik udføres alle forekommende opgaver. Disse opgaver skabes af casen, som består af 3 – 4 moduler. Casen er afprøvet på flere skoler, og vi har fået mange gode tilbagemeldinger. Derudover har SIMU-Center samlet en idébank til, hvordan forskellige situationer kan afprøves i SIMU på en virkelighedsnær måde. Modulerne er følgende:
- Modul 1 – Introduktion og opstart af SIMU-Klinikken
- Modul 2 – Indkøb, indretning og markedsføring
- Modul 3 – Daglige opgaver i klinikken
- Modul 4 – Bogføring og daglig drift
Modul 4 er tilføjet undervejs, da vi har fået erfaring for, at eleverne selv efterspørger viden omkring bogføring. |